Bøvling Valgmenighed

– en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Babysalmesang

”Clara mødte Clara” – Babysalmesang på ældrecenteret i Bøvling.

Lille Clara på 8 måneder mødte sin navnesøster Clara, som bor på Bøvling Ældrecenter – ikke fordi de er i familie, men fordi babysalmesang, som normalt foregår i Bøvling Valgmenigheds kirke som 2. april 2019 flyttede hen på ældrecenteret. En lille stjernestund, som vagte minder og følelser hos de ældre. De sang med på ”I østen stiger solen op” og ”Morgenstund har guld i mund” og nød at se de små, holde dem i deres arme og tale med de unge mødre om hvordan det er at være mor, bedstemor og oldemor.

Sang, musik og dans samler generationer. En rørende oplevelse at se de ældre oldemødre lyse op og som Kirsten sagde ”Uh hvor er de søde!”

En stjernestund for alle generationer

/Marianne Gyldenkærne, Valgmenighedspræst i Bøvling.